|
Kom til Lyserød lørdag på Søpavillonen "En hyldest til Livsglæden!"
Glæd dig til en eftermiddag tætpakket med spændende aktiviteter på begge etager, og ikke mindst udenfor. Søpavillonen har faciliteter til det hele! Lørdag den 17. oktober, kl. 13.00 - 16.00.
Udenfor Søpavillonen
Fun4Kids hoppeborg til børnene fra kl. 13.00 - 16. 00
Klovnen Abricos laver ballondyr til børnene fra kl. 13.00 - 14.00
Lars Lottrup kommer også forbi og underholder på srpudlende vis.
Flere aktiviteter for børnene er på vej ...
Stueetagen Søpavillonen
På scenen kommer en række kendte skuespillere, foredragsholdere, forfattere, musikere, kor og entertainere, der alle optræder gratis for at støtte det gode formål . Vi får også fornemt besøg af en række modige kvinder, der vil fortælle om deres egne oplevelser med kræft. Og så har vi Danmarks premiere på en ny skånsom undersøgelsesform - Thermo-mammografi.
"Ordet er frit og ordet er dit" lød vores oplæg til dem alle, så det bliver fantastisk dejligt at opleve deres personlige bud på Livsglæden.
Motion er jo vigtigt, så René Christensen fra Vild med Dans kommer og vil føre os ind i dansens univers. Det glæder vi os rigtig meget til.
Vi har også arrangeret en spændende auktion, hvor du kan byde på en række kunstværker, spændende produkter, og en hel masse andet, som velvillige sponsorer har stillet til rådighed. Se allerede nu de mange flotte gaver.
1. salen Søpavillonen
Det er her du kan møde de optrædende, få autografer, købe bøger, mm. Du kan også møde vores dejlige sponsorer, som vi er dybt taknemmelige for deres engagement i at få et rigtig godt arrangement stablet på benene.
Vi har Danmarks premiere på Thermo-mammografi er en effektiv metode til at identificere tidlig ændring brystvævet. Undersøgelsen er harmløs, fuldstændig smertefri, er uden fysisk kontakt og helt uden strålingsfare. Breastcare tilbyder kvinder i alle aldre, gravide, ammende samt kvinder med brystimplantater en unik mulighed for løbende at følge evt. forandringer i brystet og komme brystsygdomme i forkøbet !
I det ene tårnværelse kan du bla. møde nogle brystopererede kvinder, der modigt står frem og stiller sig til rådighed for dine spørgsmål.
I det andet tårnværelse arbejder vi på en overraskelse, som vi først vil afsløre senere, når det hele er faldet på plads.
Konkurrencer
Vi trækker bla. lod om 1 weekendophold for 2 personer og 1 Dyrberg/Kern gave (smykke, solbrille og 1 ur) blandt de første 100, der køber billetter:
Så bestil straks din billet ved at indbetale 100 kr. på kontoen "Sammen gør vi en forskel!" i Sydbank - 6814 1031234.
Du kan også vælge at betale ved indgangsdøren, hvorefter du kan deltage i andre konkurrencer i løbet af dagen!
Følg med her på siderne, hvor vi løbende opdaterer op til den store dag!
Du kan tilmelde dig ved at klikke her.
|